Per Gynt 1980 - 81

1.del 1980 og 2.del 1981

Balder-teatrets anden forestilling, blev også en dobbelt forestilling over to sæsoner.
Det var den norske, man kunne næsten sige nationalforestilling, ”Per Gynt” af Henrik Ibsen. Henrik Ibsen var inspireret af og havde navnet fra et gammelt folkesagn om Per Gynt.
Vi brugte, Edvard Griegs musik, skrevet til ”Per Gynt,” og endnu engang kom børnene til at elske et stykke klassisk musik.

Første forestilling handlede om den unge Per Gynt. Den anden om den ældre.
Det var en fantastisk historie at arbejde med. På det tidspunkt havde teatret vokset sig til to hold. Mini-holdet fra 7 år og de store op til 14 år, hurtigt blev det til 15 år, de havde ikke lyst til at holde op. Efterhånden blev det sådan, at der var ca.40 børn i den store årlige forestilling.
Vi øvede hver for sig, de store og de små, og satte det så sammen til sidst. I ”Per Gynt” var hovedrollerne hentet blandt de store, de små var bl.a. trolde i Dovregubbens hald. Jeg husker hele forestillingen så tydelig, ser hver enkelt klart for mig. Men alt og alle kan jeg ikke nævne.

Skal jeg fremhæve en scene fra stykket, hvilket egentlig er umuligt, men alligevel! Der var én scene som jeg ved, alle der så den, altid vil huske. Scenen, hvor Per hjælper sin mor Åse med at dø. Han rider hende lige ind i himmelen til Sct. Peter.
Det var Christian, der var Per med Susanne som mor Åse.
Der var aldrig et øje tørt, når de spillede. De to spillede med en ægthed og et nærvær, der var langt forud for deres alder og samtidig netop så gribende for os voksne, fordi de var børn.
I dag har Christians kraftfulde, vidunderligt levende Per Gynt fået en ekstra betydning, nu da vi savner ham så meget. Ære være Christians minde. Vi bærer ham med i vore hjerter.

Til denne forestilling havde vi en rigtig god fotograf, Ole Jørgensen, så billederne taler stærkt, om det vi oplevede sammen. 


Se flere fotos fra forestillingen